Hvor er moderne fodbold på vej hen, når vi ser cheftrænere, spillere og dommere i tiltagende grad stjæler fokus fra kampene ved at agere skuespillere på Den Kongelige Ballet.

Nu vil de til at opkræve 20 kroner for TV2 Danmark. ”Jamen det er svært at lave ordentligt indhold udelukkende drevet på reklameindtægter,” lyder forklaringen fra Christiansborg. Det har vi andre jo kunnet konstatere i flere år! Nej skal man underholdes rigtigt hjemme i stuerne, er der ikke noget bedre end at se Premier League lørdag eftermiddag, FC Barcelona om aftenen eller måske Champions League i midtugen.
Men hvori består underholdningen? Hvad er det der sælger varen til os hjemme i stuerne?

Den intensitet, der omgiver kampene på allerhøjeste niveau, er magisk. At se Lionel Messi klare alt med én fod i dobbelt så højt tempo, som andre ikke kan klare med begge fødder, er jo grænseoverskridende at opleve uge efter uge, og jeg drages også uge efter uge af fast forventning om, at en Premier League kamp mellem nogle af de helt store hold buldrer derud i et tempo af nærmest fysisk overpræstation.

En ting har jeg dog fået nok af. Som en cykelsportsfan har det med dopinghelvedets indtog, har jeg det med film og skuespil i dækningen af fodbolden. Jeg bryder mig ikke om at se spillere smide sig i græsset over de mindste berøringer i håbet om, at det koster modstanderen et gult kort – eller værre. Jeg bryder mig ikke om, at trænerens ageren på sidelinjen i lige så høj grad er for at påvirke dommerkvartetten (eller hvor mange der nu render rundt med fløjter efterhånden), som det er for at korrigere taktiske finesser.

Se Jose Mourinho, Alex Ferguson og Arsene Wenger som eksempler. Førstnævnte er jo langt den værste eksistens. Men fælles for alle tre er jo, at det ALDRIG er deres skyld, hvis holdet taber. Det er altid en dum spiller fra det andet hold eller dommeren. Dommeren – han får godt nok nogle tæsk for tiden!

Det er ynkeligt at se, hvordan voksne mænd med millardbudgetter og millionlønningerne kan optræde som sladrehanken fra skolegården, når de bader sig i skæret fra de utallige kameraer under kampene, eller når de står ansigt til ansigt med pressen efter kampene (hvis altså de ikke ligesom en vis Sir Ferguson bare boykotter den og betaler ugentlige bøder)! Og spillerne er blevet hinanden censorer på skuespillerskolen.

Som en af datidens populære managere i England engang har sagt:

”Never show your opponent, that you are weak!”

Det kan ikke siges meget mere præcist. Skuespil og teatralsk intrigant opførsel gør sig måske på tv, så folk kan diskutere personer frem for at analysere selve spillet, men jeg bryder mig ikke om at se på alle de hyklere. Og så er vi tilbage ved lørdag eftermiddag eller aften.

Distancen er heldigvis stadig til at få øje på, men der er blevet kortere afstand fra Bingo Banko til fodbold på allerhøjeste niveau.

Allan Hvid
Chefredaktør, 90M
www.90m.dk